På forunderligste vis fletter Svøbsk+Lunau&Sund de gamle julesalmer sammen og forener dem i et både traditionelt og moderne udtryk. Det får salmerne til at blomstre i en stemningsfuld buket af glæde, varme højtidelighed og fest. De fire musikere har en vidtfavnende ballast indenfor kirkemusik, folkemusik, kor og rock/pop. Sammen leverer de en forrygende flot, professionel og hjertevarm koncert, der får julestemningen til at brede sig. Musikerne i Lunau&Sund og Svøbsk bor i den samme lille fynske landsby. Med 500 meter imellem deres bindingsværkshuse har dette musikalske møde modnet sig igennem flere år.

Lineup: Maren Hallberg (Harmonika, kor), Jørgen Dickmeiss (Violin, Sang, m.m.)Trine Lunau (Sang) og Peter Sund (Guitar, kor)